At træne og være sund når man har ferie

ferie

ferie

For mange mennesker er det vigtigt at leve sundt og træne regelmæssigt. Derfor er det også ærgerligt at tage på ferie og komme hjem med et par ekstra uønskede kg. på sidebenene. Men med lidt planlægning behøver det ikke at ske.

I dag er der stor fokus på at leve sundt og udover at det er muligt at bestille en ferie, hvor man dissideret vælger at være aktiv, som f.eks. en yoga rejse eller 2 uger på La Santa sport, er der mange måder at holde de gode vaner ved lige selvom man ikke er hjemme og kan holde sig til sine rutiner.

Medbring dine løbesko

Den allernemmeste måde at forsætte med at træne er at tage sine løbesko med og tage på en daglig tur rundt i området. Det er en god måde at starte eller slutte dagen på og du får samtidig set en masse af området.

Lej en cykel

Der er meget få danskere der ikke kan cykle og det er udover en god motionsform en god og nem måde at komme rundt på. Det er den ideelle måde at få set en masse af det område man holder ferie på. Mange steder er det også muligt at komme på en cykeltur der varer i flere dage. Det er muligt selv at vælge, hvor mange dage man har lyst til at cykle rundt i. Især Asien er det en meget populær måde at komme rundt på og se landet.

Dyrk motion ved at svømme hver dag

En tredje oplagt mulighed er at sikre sig at ferien er tæt på vandet eller at der er en pool, hvor man bor. Det gør det nemt at tage en daglig svømmetur og derved vedligeholde formen.

Dyrk yoga mens du er afsted

Rejser du til f.eks. Asien er yoga en oplagt mulighed. Enten ved en dissideret yogarejse, som du har bestilt hjemmefra, men ellers ved at komme ind fra gaden og tage en time eller 2, alt efter hvad der passer ind i din rejse og temperament. En yogarejse er ideelt, hvis du vil kombinere sundhed og motion. Der vil være yoga dagligt og maden vil ofte være vegetarisk og specielt tilpasset dig, så du får den rette næring.

At spise sundt

En del af en sund livstil med motion er også at spise sundt. Det kan være lidt sværere når man er på ferie, da man ikke altid selv kan bestemme hvad man skal have til middag. Det er dog stadig god mulighed for selv at påvirke hvor sund eller usund man vælger at være på sin ferie. Tag godt med sunde snacks med hjemmefra.

Nødder, tørrede frugter eller proteinbar. Herved gør du meget for at undgå at gå sukkerkold og ender på en restaurant med usund eller fed mad. Det giver dig tid og mulighed for at finde et bedre alternativ. Brug internettet aktivt og søg efter gode og sunde restauranter og indkøbsmuligheder på de hjemmesider, der fortæller om områdets muligheder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *