6 ting du skal huske når du rejser sydpå

Det er svært at huske det hele, når man skal på ferie sydpå. Men der er nogle ting, der er vigtigere end andre, og som man virkelig skal skrive sig bag øret. Nogle af de vigtigste ting, du skal huske, kan du læse om her. Så er du i hvert fald godt klædt på til at komme af sted.

Solcremen

Husk altid solcremen. Og gerne en høj faktor. Det gælder især, når du skal sydpå. For der er varmere og oftest et andet klima, end du kender det hjemme fra. Derfor vil huden heller ikke helt kunne tilpasse sig solen det nye sted. Tag derfor også gerne en højere faktor med, end du ville bruge herhjemme. Så er du sikker på, at du ikke ender med at blive solskoldet.

Skal du stikkes?

Alt efter hvor du skal hen i verden, så få lige tjekket, om du skal have nogle vacciner eller lignende, inden du rejser af sted. Skal du for eksempel til et land i Afrika, skal du højst sandsynligt stikkes. Hvis du bare skal til Sydspanien, så er sandsynligheden ikke så stor.

Tjek landet ud

En god idé, inden du rejser til et land, er at tjekke ud, hvordan landet er. Hvordan er befolkningen, hvilket sprog taler de, hvordan er vandforholdene, kulturen og så videre. Jo længere du skal væk fra Danmark, jo bedre bør du tjekke op på kulturen, religionen og sådan. Så er du sikker på ikke at komme ud i at fornærme nogen.

Badetøj

Badetøjet er noget nær det vigtigste at pakke. For selvom du måske kan købe noget på hotellet, så er det bare ikke det samme, som når du har noget, du bare ved, sidder som det skal. Og hvis du har en Calvin Klein bikini, er det også fjollet at lade den blive hjemme. Den skal jo vises frem! Ofte kan det også være en god idé at have mere en et sæt badebukser eller én bikini med, sådan at du kan skifte. På den måde bliver du ikke forkølet, som hvis du kunne risikere, hvis du går rundt i en våd bikini.

Pak sommertøjet

Alt efter hvor du skal hen, skal du pakke derefter. Nu har du tjekket det land ud, du skal til. Så du kan nemt pakke efter det. Er det ret konservativt land, og I ikke bare skal bruge al tiden på et all inclusive-hotel, så er det måske en god idé at pakke et par lange bukser og en langærmet trøje også, selvom det er et varmt sted. Men selvfølgelig skal du også pakke sommerkjole, shorts og tøj, du kan holde ud til at være i, selvom det er tæt på de 40 grader.

Det gode fodtøj

Alt efter hvor du skal hen på ferie, og hvilken slags ferie det er, så skal du huske ordentligt fodtøj. For selvom I skal på badeferie, kan det godt være, I skal en tur ud på vandretur i landskabet. Så selvfølgelig skal du have sandaler med, men tag også gerne et par gummisko eller vandrestøvler med.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *